Vores traditionsrige stævne – Faxe Kondi Cup – holder flyttedag.
Vi har besluttet at flytte stævnet til den første weekend i marts – nemlig fra fredag d. 4. til søndag 6. marts 2011. Her vil vi i samarbejde med DHG afholde et kæmpe ungdomsstævne, hvor der vil være deltagere fra Kids Level 1 til 5 samt alle andre ungdomsrækker!
Vi vil i fællesskab lave et stort & bredt stævne, hvor vi vil videreføre det bedste fra Faxe Kondi Cup & DHG Cup. Vi håber derfor at I klubber vil samle jeres ungdomsafdelinger til endnu et stort stævne i Odense Syd.
Vi håber ikke at flytningen kommer til at forstyrre for meget i jeres planlægninger af sæsonens aktiviteter, men vi har i årevis haft problemer med at få deltagere nok i Kids rækkerne så tidligt på sæsonen. Det samlede stævne er en styrkelse af begge stævner og vi håber at I som klub kan samle jeres ressourcer til en fælles weekend på Fyn. Vores kommende talenter bør ikke snydes for et Kids-stævne med overnatning.
Man vil kunne læse
mere om dette stævne fra primo januar måned, tjek hjemmeside:
www.vk-hjallese.dk
Skulle I have flere spørgsmål
så kontakt blot undertegnet på mail: per.secher@vk-hjallese.dk
eller via telefon: 2125 5929
Med venlig hilsen
VK Hjallese
Per Secher
Midtjyske stævner
Vi havde planlagt kidsstævner
i kredsen søndag d. 6. marts 2011, men forsøger at flytte
disse stævner, så kidsholdene kan tage til stævne i Hjallese
uden at miste et stævne i den hjemlige turnering.
Stævnerne her var
planlagt i Frederiks og Lyseng.
Stævnet i Lyseng er
flyttet til 12. marts ( til gengæld er stævnet i mix-øst
flyttet fra 12. marts til søndag d. 6. marts i Lysengs Rundhøjhal).
Stævnet i Frederiks
er der ikke nogen melding på endnu.
Jørgen Donslund
MJVB