Torsdag aften kl. ca. 21.00
forlod vi Herning med kurs mod Kolding, hvor der var op-
samling kl. 23.30. Her blev
vi samlet op og fortsatte mod Tyskland. Kort nede i Tysk-
land blev bussen lavet om
til sovebus og vi krøllede os sammen og forsøgte at få
lidt
nattesøvn. Næste
morgen da vi vågnede op igen, var vi næsten fremme i Assen.
Her
ankom vi til klubben, hvor
vi skulle starte dagen med lidt morgenmad.
Efter morgenmaden var det
tid til at komme i gang med kursus delen. Vi startede i
hallen med Hollands vel
nok bedste minitræner, Rita Buikema. Rita er fuldtidsansat
ungdomstræner. Hun
fortalte noget omkring hvordan man har netop har udviklet en
helt ny model til
at spille minivolley efter i Holland. Selve modellen er delt op i 6 niveauer,
hvor man ligeså
langsomt udvikler spillerne til til sidst at kunne spille rigtig volleyball
med
6 spillere på hver
side af nettet. Det var lidt mærkeligt at prøve at spille
volley, hvor hæveren
i stedet for at spille
bolden, måtte gribe den og kaste den ud til angriberen. Vi vendte
os
dog hurtigt til det
og kan her bagefter nok se at ideen ikke er så dum endda. Generelt
er
den Hollandske måde
at spille volleyball på faktisk utrolig god og man kan kun håbe
at
DVBF vil blive ved med at
kopiere nogle af alle deres gode ideer. Efter denne træning var det
blevet tid til at få
et velfortjent bad og herefter gik vi til frokosten.
Efter at have overstået
frokosten kørte vi ud til vores indkvarteringssted. Man havde
lejet nogle meget fine hytter
i en ferieby ved navn Witterzomer. Her blev vi indkvar-
teret i hytter med 8 personer.
Efter at være kommet på plads var der tid til lidt afslap-
ning i solen, hvor man også
fik mulighed for lige at lære nogen af de mennesker at kende,
som man skulle bo sammen
med de næste par dage.
Kl. 16.00 var der så
afgang til træning igen. Vi skulle nu ind og overvære en træning
med
de hollandske juniormestre
for damer. Sudosa Assen er en klub, som træner mange steder
over hele Assen og man tager
så de bedste ud fra de forskellige steder og laver på den
måde klubbens førstehold.
Udover at træne på førsteholdet 2-3 gange om ugen på
klub-
bens førstehold,
spiller de forskellige piger også sammen med deres normale holdkamme-
rater et par gange om ugen.
Det var helt tydeligt at der her var tale om nogen piger, der
gik 100% ind for det. Ingen
pjat overhovedet, men derimod en meget koncentret indsats
i de ca. 1½ time
træningen varede. Træningen i holland er bygget op i tæt
samarbejde med
både skoler og forældre.
F.eks. er det sådan at hvis en spiller er udtaget til at spille på
lands-
holdet, får de fri
fra skole 2 dage om ugen for at træne med landsholdet, men til gengæld
må
de så tage et år
mere i skolen. Selve Sudosa Assen er også meget bevidste om at udvikle
spillerne. Alle spiller
er til månedlig samtale med deres træner, hvor deres også
deltager en
forælder. Ligeledes
fører man skemaer over hver enkelt spiller og hvad man skal være
op-
mærksom på med
hensyn til den enkelte. Dette papir bliver hele tiden opdateret, så
hvis
holdet en dag skulle skifte
træner, er det utroligt nemt at danne sig et indtryk af den enkelte
spiller.
Så skulle aftenmaden
overståes i en fart, for kl. 18.30 var det afgang med bussen til
lands-
kamp i Groningen, hvor Holland
skulle møde Brasilien i en kamp i world league. Vi ankom
til hallen kl. ca. 19.00,
ca. en time før kampstart. Her blev vi modtaget af Rob Harmsen.
endnu en hollandsk kapacitet,
som det er lykkedes for DVBF at få samarbejde i gang med.
Rob Harmsen har i mange
år været tilknyttet det Hollandske volleylandshold for herrer.
Han
meddelte os at vi bare skulle
gå ind i hallen og finde nogle pladser, men at vi skulle være
op-
mærksom på at
der var ved at være godt fyldt op. Ja tak, det skal jeg lige love
for. Hvis man
er vant til at komme til
danske landskampe er de det rene vand i forhold til, hvad vi blev vid-
ner til. Inde i hallen var
der mellem 3500-4000 tilskuere for at se volleyball. Af denne mængde
var der vel 10-15 brasilianske
tilskuere og resten var stort set klædt i orange på en eller
anden
måde. Til at sætte
yderligere gang i publikum var der et stort orkester, der gik rundt og
spillede
på trompeter, tubaer,
trommer og jeg ved ikke hvad. Herefter blev fik vi lov til at overvære
volley i højeste
gear. 5 sæt med fuldt drøn, hvor Brasilien til sidst trak
det længste strå og kun-
ne rejse hjem med en 3-2
sejr. Herefter var det hjem til hytterne og få en god nattesøvn,
så
vi kunne være klar
til lørdagens program.
Efter morgenmaden lørdag
skulle vi overvære en mini turnering i Assen. Vi havde fået
at vide
at det ikke var de bedste
minier, men nu kunne vi jo selv danne os et indtryk. Det kan godt
ske at det ikke var de bedste
hollandske minier, men jeg er overbevist om at mange danske
minitrænere ville
være lykkelige for at have et sådant hold. Efter at have beundret
disse fan-
tastiske spillere var det
tid til frokost, og herefter havde vi et indlæg ved Jan Pilsmark
og Peter
Morell, 2 af dansk volleyballs
konsulenter, der havde et indlæg omkring hvad man kan gøre
for at rekruttere og fastholde
ungdomsspillere i Danmark. Da dette indlæg var overstået skulle
vi igen ud og være
aktive.
Denne gang kørte vi
i en anden hal, hvor vi igen blev modtaget af Rob Harmsen, som skulle
tage sig af os i de næste
par timer, hvor han gennemgik indlæringsteknikker vedrørende
smash. Der er ingen tvivl
om at den mand har meget forstand på volleyball og han forstår
også kunsten at lære
det fra sig. Efter 2½ time med henholdsvis teori og praksis kørte
vi
igen tilbage til vores første
træningshal, hvor vi fik aftensmad.
Efter aftensmaden var det
blevet tid til den interne turnering mellem kursisterne. Kampene
foregik hus mod hus og der
var store præmier på spil. Efter nogle hårde og velspillede
kampe
fandt man da også
vinderen. Det blev desværre ikke vores hus, men jeg er overbeviste
om
at det skyldes at hus 5
ikke fik nok tid til at varme op. Da turneringen var blevet afsluttet fik
Vi fik et dejligt bad og
kort efter kørte bussen tilbage til hytterne. Vi nåede lige
tilbage i rette tid
til at se danmark få
en ærefuld 2. plads i Melodi Grand Prixet. Herefter var det sengetid
for
de fleste, for næste
morgen ventede endnu et spændende indlæg inden tur skulle gå
tilbage til
Danmark.
Søndag morgen var
det så med at komme op og få pakket og ryddet op i hytten inden
vi igen
kørte ind til hallen,
hvor dagens indlæg blev foretaget af Torben Sørensen, som
er dansk ung-
domslandstræner og
træner for HIK´s elitedivisionsdamer. Her blev først
gennemgået nogle
principper vedrørende
grundlæggende indlæring. Torben havde her mange guldkorn og
som
han sagde flere gange var
det bare med at kopiere nogle af alle de gode ting de gik rundt og
foretog sig i Holland og
jeg kan ikke være mere enig. Efter den teoretiske del gik vi igen
i
hallen, hvor det var blevet
tid til en gang grundlæggende minitræning. For de få
par stykker,
der sad udenfor var det
en morsom oplevelse at se, hvordan voksne mennesker faktisk kun-
ne få problemer med
det motoriske.
Så var det ved at blive
tid til at skulle forlade Holland igen. Efter frokost var det op i bussen
og vi vendte igen næsen
hjemad mod Danmark. Uden de store problemer og med kun en
lille smule kø i
Tyskland og en enkelt omvej nåede vi Kolding igen søndag aften
kl. 21.30.
Her var vi glade for at
vi var stået sidst på nedad, for så kunne vi komme først
af på vej
hjem. Vi havde næsten
ondt af de folk, der skulle fortsætte hele vejen over til idrættens
hus,
hvor de forventede at være
kl. ca. 00.30. Herefter vendte vi næsen mod Herning og var
hjemme igen kl. ca. 23.00
godt trætte, men en stor oplevelse og nogle gode venner rigere.
For os der var afsted var
der ingen tvivl om at det havde været et brændgodt kursus,
som
alle kunne få noget
ud af, hvad enten man trænede mini, junior eller for den sags skyld
se-
nior. Ligeledes at det altid
rart at komme ud at se hvad der sker andre steder end hjemme
i ens egen lille andedam.
Til sidst skal lyde en tak
til DVBF´s konsulenter for en godt tilrettelagt tur med et fint indhold,
både praktisk og socialt.
Også tak til de andre kursister for en god tur.
Med venlig hilsen
Flemming Munk
Herning Kfum