Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Formandens
beretning Se skriftlige
beretinger
3. Udvalgenes beretninger
4. Regnskabsaflæggelse
Se regnskabet
5. Indkomne forslag
6. Valg
7. Fastsættelse
af stedet for næste års repmøde.
8. Evt.
Referat
1. Valg af dirigent.
Niels Ole Ørgaard
blev valg og konstaterede - eftersom ingen protesterede - at mødet
var beslutningsdygtigt.
2.
Formandens beretning.
Lone Godballe supplerede
sin skriftlige beretninger med bl.a. flg.:
-Den 36 år gamle dirigentklokke
har måske snart været i brug for sidste gang.
-Medlemstallet er faldet
med 17 % eller næsten 300 personer. Mest seniorspillere. Se
statistik.
-Kidsvolley har mange deltagere
- men hvor er juniorspillerne henne??
-Unge træneres og
lederes engagement og ekspertise skal på banen. Derfor vil vi næste
år genindføre et par GP-møder ved Kids- og ungdomsstævnerne
evt. suppleret med fx. et elektronisk debatforum, ad hoc-grupper el. lign.
-Kidsvolley er et af de
bedste bud på en ny medlemsfremgang. Kidsvolley kommer ud til skolerne
næste år, og klubberne har gode muligheder for at få
nye medlemmer, hvis de er vakse med tilbud til børnene på
de rigtige tidspunkter.
-Husk at alle trænere
og ledere, også i andre klubber, har brug for opbakning. Når
vi er gode ved hinanden holder vi længere.
-Hjemmesiden fungerer fint
som kommunikationsmiddel og der er ikke brug for at genindføre den
trykte håndbog.
Iøvrigt har sæsonen
jo stået i strukturforslagenes tegn. Der er tre forslag til DVBFs
repmøde på søndag:
1. DVBFs strukturudvalg
foreslår at alle kredse nedlægges og klubberne knyttes direkte
til DVBF.
2. DVBFs strukturudvalgs
andet forslag bibeholder 3 regioner med egen administration men uden bestyrelser.
3. KVBK foreslår,
at landet deles i 3-4 regioner med både administrationer og bestyrelser.
LG efterlyste klubbernes stillingtagen til disse forslag.
Debat:
-JD: Kidsvolley er godt,
men der var alligevel flere minihold for et år siden - det var til
gengæld rekordår.
-Torben H: Opfordrer til
at tænke på, at der er hold der rykker op fra Kids til dr/pi,
men er for få til at stille hold. Der bør laves alternative
turneringstilbud med mindre hold, mix-hold etc. så de fortsat kan
spille volley.
-Kjeld B: De konferencer
vi tidligere har haft i kredsen om ungdom, udvikling osv. har været
værdifulde og GP-møderne kan måske få lidt af
den samme effekt næste år.
-Bjarne S: Efterskolerne
er stærkt medvirkende til vort lave antal af juniorhold.
-Torben: Inviter efterskolerne
med til GP.
-Henrik H: Ikke kun efterskoler,
men også kærester, fritidsjobs og større lektiemængder
giver frafald hos de ældste ungdomsårgange. Men mange af dem
kommer tilbage i 20-21 års alderen.
-Kjeld B: Det svider til
os, at påskekurserne er stoppet. Vi savner de trænere, vi skulle
have uddannet de seneste par år, og det er vigtigt at vi igen får
opbygget en lokal kursustradition med tid til både faglig fordybelse
og socialt samvær.
-Olav B: Der er et rekrutteringspotentiale
i 2. generationsvolleyspillere.
Dirigenten opfordrede Erik
Jakobsen til at fortælle om den ny struktur og alle dens forjættelser.
EJ forklarede om baggrunden
for arbejdet, argumenterede for at ændringer er nødvendige
og gennemgik de to første forslag.
-Jørn M: Diagnosen
rigtig - men medicinen forkert. Vi vil komme til at savne den lokale beslutningskompetence
og ikke mindst de fleksible træffetider hos sekretariat og ledere.
-Kjeld B.: Det går
godt i kredsen. Vi har den struktur og de regler vi selv har justeret os
frem til gennem mange år. De passer til os, vores geografi og medlemsstruktur.
-Carsten H: Nervøs
for at strukturændringen vil erstatte frivillig arbejdskraft med
lønnet personale. Det kan blive dyrt. Er desuden bekymret for, hvordan
DVBF skal kunne fylde bestyrelse og arbejdsgrupper med interesserede ledere.
-Kjeld B påpegede
at en ny struktur ikke er noget, der i sig selv kan give flere medlemmer.
Han var iøvrigt ikke
så glad for udsigten til samarbejde med fx. NVBK-folket, der lige
som DVBF har en ganske anden (barsk) kultur fx. med bøder. Det er
jo ikke noget, der gør det hverken nemmere eller sjovere at være
klubleder...
-Olav B. Forklarede, hvordan
de politiske slagsmål kan være med til at hindre en udvikling
eller give nogle håbløse kompromisser, som fx. de første
fælles miniregler, ligesom det kan være næsten umuligt
at blive enige om et sæt propositioner for DM-Ungdom. Den slags beslutninger
skal flyttes fra politiske fora til arbejdsgrupper med få, men kompetente
og specifikt interesserede deltagere. Der kan arbejdes med forskellige
modeller i de enkelte regioner/lokalområder, men der skal være
en tilbagemelding til DVBF og dermed opsamling/videreformidling af alle
de gode idéer. Olav mente iøvrigt, at det bliver lettere
at få folk ind i DVBFs arbejdsgrupper, fordi disse skal beskæftige
sig med så afgrænset et område, at det er overskueligt
og ligger inden for den enkeltes interesseområde.
-Preben D: Bedsted KFUMs
bestyrelse har diskuteret forslagene og er tilhænger af en strukturændring.
Der er brug for udvikling. Vi har for få hold i kredsen, og det kan
også være sjovt at møde nogle andre, end dem vi spiller
mod i dag. Bedsted vil fx. gerne køre til Aalborg og spille nogle
gange (i stedet for Skjern).
-Erik J. fremhævede
at en central ledelse kan tage beslutning om hvilke fokusområder
der skal satses på, fx. som i øjeblikket med Kidsvolley, og
med den ny struktur vil bestyrelsen få meget bedre gennemslagskraft
til klubberne, så der virkelig bliver sat fokus på de samme
ting over hele landet.
(Der var mange flere kommentarer,
men det er for omfattende at referere alt).
Kaffepause.
Herunder
overrækkelse af VVBKs
JUBI-pokal, som kredsen fik ved sit 10 års jubilæum og
siden hvert år har uddelt til en person eller klub, som har gjort
en særlig stor indsats for volleyball i Vestjylland. Denne gang faldt
valget på Skive FVK, som dels har 3 oprykninger på seniorsiden
og dels har fået gang i en ungdomsafdeling med 3 ungdomshold foruden
en lang række Kidsvolleyhold, der træner uafhængigt af
hinanden på 2 skoler.
og
overrækkelse af Den
Gyldne Skovl, som gives til en klub, der har haft særlig stor
succes med ungdomsvolleyball. Her gik prisen til Bjergby, en klub
med bare 1-2 mix-hold på seniorsiden, der nu har fået startet
en spændende ungdomsafdling med Kidshold og desuden er ved at få
gang i både drenge/pigehold og ynglingehold.
Det er dejligt eksempel
til efterfølgelse.
Med begge priser følger
en check på kr. 1.000,-.
Mødet genoptaget.
Snak om turneringsgrænsefastsættelse
(der skal være nogle regionsgrænser inden for hvilke lokale
turneringsfolk kan lave geografiske rækker/puljer efter egne beslutninger).
Afstemning om forslagene
på DVBF-rep: Forslag 1 må anses for at være mest vidtgående
og dermed det første, der skal stemmes om. Herefter følger
forslag 2 og KVBKs forslag 3 i nævnte rækkefølge, hvis
de foregående forkastes. Forslagene kræver 2/3 flertal. Vedtages
ingen af forslagene, fortsættes med den nuværende struktur.
Snak om ikrafttræden/overgang
til ny struktur (der skal køres videre med det der allerede er planlagt
i næste sæson).
3. Udvalgsberetninger
TU: 2. div. kval. Ingen
VVBK-hold ville med. Skal man dømme hold til nedrykning, hvis de
nægter at rykke op? (Rungende nej). Men der laves en frist, så
man skal meddele i god tid, at man ikke er interesseret, så lavere
placerede hold, når at få tilbuddet.
Carsten H ønskede
holdpåsætning i DS i stedet for klubpåsætning.
Mix-rækken glider
ud af kredspokalindbydelsen.
S3Syd: Bortset fra lidt diskussioner
om hvide eller farvede bolde, er alt forløbet glat.
S3N: Nu skal der altså
findes en turneringsleder.
UU: KB ønsker sig
fortsat flere ungdomshold i GP-turneringen. Ser frem til at der kommer
så mange Kidshold op, at man kan udskille dr/pi fra den fælles
GP-turnering.
Kidsvolley bør justeres,
så level 5 får færre spillere eller større bane.
VVBK satser fortsat på
talentarbejdet og bruger det meste af UUs budget på dette.
Filip fortalte at der har
været 4 åbne fællestræninger i efteråret.
Nu er der udtaget 4 kredshold, som træner flittigt frem mod sommercampen.
Torben fortalte, at han
har haft 36 forskellige piger med til sine træninger i løbet
af efteråret. Stor ros til klubberne for at bakke op om de åbne
træninger.
Kjeld Bitsch fortalte om
sommercampen i uge 26 på Den Midtvestjyske Idrætshøjskole.
Lejren er åben for alle(unge) volleyspillere. Det ser ud til at interessen
for lejren er stor, så den bliver helt sikkert til noget. Der deltager
både enkeltvis tilmeldte, grupper, hele klubhold, kredshold, gode
udenlandske hold osv.
Lejren er et mix af volley,
kurser, kampe, socialt samvær og oplevelser.
Der skal i øvrigt
findes en ny formand for UU.
Dommer:
Kirsten M satte, som i den
skriftlige beretning, fokus på den alt for høje dumpeprocent
på dommerkurserne.
Anders K påpegede
at kursusmaterialet ofte kommer for sent ud, så deltagerne ikke kan
nå at studere det.
Fortalte at Skjern arbejder
med en model, hvor dommeraspiranter kommer på et internt regelkursus
før B-dommerkurset, så de har bedre mulighed for at bestå.
Jørn M (dommerinstruktør)
medgav at B-dommmerprøvens teoretiske del vitterligt er vanskelig.
Spørgsmålene ligner meget dem til A-dommerprøven, og
det er meget vigtigt at kursisterne har forberedt sig inden kurset.
Dorte H: Svært at
få piger til at uddanne sig til dommere.
Carsten: Man burde kunne
nøjes med førstedommer i DSD-kampe.
Kirsten M: Eller med en
B-dommer som andendommer.
Preben D: Opfordrer klubberne
til at udnævne en dommeransvarlig, der sørger for intern påsætning,
uddannelse etc.
Beretningerne godkendt.
4. Regnskabet
Underskud 5.865 kr.
Formue: 204.700 kr.
Medlemsafgiften til DVBF
betales fortsat af VVBKs kasse. Derfor underskud.
Regnskabet godkendt
6.
Valg
a. Formand. Genvalg til
Lone Godballe.
b. 1 bestyrelsesmedlem:
Genvalg til Carsten Høll.
c. Turneringsudvalg: Genvalg
til Bjarne Søndergaard og Jørn Madsen.
d. S3-TU: Syd: Genvalg til
Steen Jørgensen. Nord: Skive prøver at finde en.
e. UU: Vakant. Der nedsættes
et udvalg, som konstituerer sig ved et møde onsdag d. 11. juni kl.
19.00 på sekretariatet. Udvalget består af Anja Vestergaard,
Filip S. Andersen, Henrik Møldrup, Torben Hagelskjær, Simon
Kamp Danielsen og evt. Kjeld Bitsch.
f. DU: Vakant. Bestyrelsen
tager sig lidt af området ind til videre.
g. IU: Mats Björkman
h. Beachudvlag: Vakant (genvalg!)
Protestudvalg: Ingolf Christensen,
Jes Jessen og Jan Troelsgaard (gen-kåret)
i. Revisorer: Arvid Lisbjerg
og Peter Hansen genkåret.
j. Revisiosuppleant: Niels
Ole Ørgaard genkåret.
7.
Fastsættelse af næste års repmøde.
a. Hvis kredsen nedlægges,
skal vi prøve at finde ud af hvor det stiftende møde blev
holdt i 1967 og holdet mødet der.
b. Hvis kredsen ikke nedlægges,
vil vi gerne til Hjerm igen.
8.
Evt.
a. Skjern KFUM står
for Fanta Beach stævne i Vejers.
b. Kjeld luftede idéer
om en lejr/weekend for voksne spillere/ledere med et blandet indhold af
volley, kursus, socialt samvær etc.
c. JD havde nogle indbydelser
til sommercamp (printet ud fra hjemmesiden).
Dirigenten takkede for god ro og orden
Formanden takkede dirigenten og begavede Kjeld Bitsch og Kirsten Madsen for mange års værdifuldt arbejde for VVBK.
Formand Lone Godballe
takker Kjeld Bitsch for mange års værdifuldt arbejde for VVBK